Trine Gaarde Outzen är doktorand i historia vid Lunds universitet sedan hösten 2019. När hon tog tåget över Öresundsbron för att intervjuas inför tjänsten var hon nervös, inte bara för själva intervjun utan för den helt nya värld hon skulle träda in i om hon blev antagen – Trine visste inget om den svenska universitetsvärlden. Nu gör hon det, med råge. Genom forskarskolan har hon inkluderats i en stor svensk forskningsmiljö och dessutom fått viktiga internationella nätverk.
Turen fra København til Lund henover Øresund er smuk uanset om det er tåget, regn eller solen skinner. Første gang jeg tog turen for at blive interviewet til stillingen som doktorand ved Historiska institutionen ved Lunds universitet strålede solen, men jeg var temmelig nervøs. Selvfølgelig både fordi det var spændende, om jeg ville få stillingen men også fordi, at hvis jeg fik den, ville det være en ret ny verden, jeg skulle til at deltage i. Jeg kendte ikke meget til det svenske historiske forskermiljø, svensk akademia og ej heller det svenske sprog, før jeg startede som doktorand i Lund. Da jeg sagde ja til at blive en del af forskarskolan viste jeg ikke, at dette ville blive meget mere end blot en del af min forskeruddannelse.
Som helt ny i det svenske har forskarskolan givet en unik mulighed for at blive en naturlig del af et større svensk akademisk fællesskab, som jeg ellers ikke tror, jeg ville være blevet en del af. Gennem forskarskolan er jeg blevet præsenteret for de forskellige universiteter, som forskarskolan samarbejder med, har lært både doktorander og forskere ved de andre læresæder, men også ved andre fag, at kende. Det var en fantastisk måde at starte sin doktorandtilværelse at rejse afsted sammen med sine nye kollegaer fra både historie men også de andre fag, der deltager i samarbejdet og besøge Södertörn, Göteborg, Linné og Malmö universiteter og møde forskere der, hvilket gør, at jeg allerede tidligt følte mig som en del af et svensk forskermiljø og ikke som en ”udlænding” under uddannelse i Lund.
De muligheder man får som doktorand ved at være en del af forskarskolan er uvurderlige. I anden sammenhæng havde jeg lært en doktorand i Zürich/Stockholm at kende, som deler min interesse i, hvordan viden skabes i et krydsfelt mellem religion og videnskab. Vi havde lyst til at lave en workshop om emnet og ville gerne invitere både doktorander og seniorer, men følte det en smule anmassende at bede folk komme til Lund på egen regning. Vi søgte forskarskolan om penge til at afholde en workshop, som vi fik bevilget og kunne derfor invitere til at deltage i et arrangement med forplejning og overnatning. Dette gjorde, at vi turde at være ”frække” og udover andre doktorander også at invitere to professorer fra henholdsvis Stockholms universitet og Max Planck Instituttet i Berlin til at give deltagerne feedback og diskutere med os. Begge sagde ja, og vi havde en fantastisk workshop, hvor doktorander fik mulighed for at diskutere med både hinanden og med to kapaciteter på området samtidig med, at vi alle fik direkte feedback på en tekst. På grund af corona blev workshoppen desværre afholdt digital, men på trods af dette, oplevede vi, at den opbakning vi fik fra forskarskolan, gjorde det lettere at arrangere en workshop.
Derudover har forskarskolan bakket stærkt op om at løse de problemer, vi har oplevet i forbindelse med corona, hvor det har været svært at få tilgang til kildemateriale og arkiver. Jeg har fået bevilget midler til både digitalisering af kildemateriale og rejsepenge til at kunne besøge arkivet i Halle an der Saale gennem tre kortere besøg i 2022. En stor del af mit kildemateriale ligger her, og i Halle er der også et centrum for pietismeforskning, som jeg gerne vil være i dialog med. Derfor føles det skønt også at kunne opdyrke et internationalt netværk her med forskarskolan i ryggen.
Min oplevelse af at deltage i forskarskolan har i høj grad været præget af, at blevet inkluderet i et større svensk forskningsfællesskab, at blive dyppet i det svenske sprog i længere tid på internater og få mulighed for at skabe netværk både nationalt og internationalt. For os, der tager rejsen over Øresund til Lund har det virkelig bidraget til en følelse af at være yderst velkommen ikke bare i Lund, hvor man på grund af forskarskolan nu kender en del doktorander ved andre fag, men også som en del af et svensk forskermiljø.