Rikke Lie Halberg är doktorand i historia vid Lunds universitet sedan 2019. Hon tillhör således en av de allra senaste doktorandgenerationerna i forskarskolan. Här berättar hon om hur det har varit att komma in i en forskningsmiljö med lång tradition av akademiskt och socialt utbyte tvärs över ämnen och lärosäten. Mångfalden av perspektiv är inte minst viktig för Rikke, som själv har en bakgrund som museolog och lärare.
Jeg er historiker og museolog og har en baggrund som gymnasielærer og museumsinspektør. Jeg har været doktorand ved Historiska institutionen på Lunds universitet siden september 2019 og har deltaget i forskarskolans aktiviteter lige så længe. Min afhandling handler om Fireburn-oprøret i kolonien Dansk Vestindien i 1878 og jeg undersøger oprørets aktører, arenaer og erindringslag: Fra det koloniale arkiv over mundtlig historie til senere museale, institutionaliserede fremstillinger.
Det har betydet meget for mig at være en del af forskarskolan. Først og fremmest fordi der bygges på en lang tradition med en stærk faglighed som jeg kan bruge direkte i min forskeruddannelse, men også fordi den åbner for et fantastisk netværk på tværs af discipliner og institutioner. De årlige internater og konferencer giver et spændende indblik i hvad der rører sig i den historiske forskning på en lang række universiteter i – og udenfor – Sverige. Det åbner for muligheder for at jeg kan ventilere og få input på min forskning. Derudover fungerer forskarskolan som et socialt og kollegialt åndehul i den meget selvstændige (læs: somme tider lidt ensomme) doktorandtilværelse! Det er et netværk med flere end 70 doktorander og lige så mange vejledere og bi-vejledere. Summen af dette udgør en uvurderlig kilde af faglig viden som vi doktorander har mulighed for at trække på helt fra starten af vores forskeruddannelse.
På trods af pandemiens restriktioner skete der mange spændende ting i forskarskolan i 2020, og jeg vil gerne fremhæve tre ting som har været af særlig nytte for min uddannelse og udvikling som forsker:
Forskarskolans PM-internat i januar 2020. PM-internatet er en årligt tilbagevendende begivenhed i forskarskolan hvor nye doktorander præsenterer, diskuterer og får feedback på deres forskningsplaner. Jeg så det som en stor fordel at få gransket og kommenteret mit PM på denne måde, ikke bare af to kompetente doktorandkolleger, men også af seniorforskere med tilknytning til forskarskolan. Således fik jeg, foruden mulighed for at diskutere styrker og udfordringer, mange nye perspektiver, idéer og konkrete tips med hjem fra internatet.
Forskarskolans teorikursus i forårssemesteret. Kurset blev afholdt med et ben på begge sider af Corona-pandemien i det tidlige forår 2020, så første halvdel af kurset blev gennemført med fysiske møder, og anden halvdel digitalt. På trods af disse omlægninger fungerede kurset fremragende. Doktorander fra historie, mediehistorie, arkæologi, historisk arkæologi, etnologi og kunsthistorie diskuterede de teoretiske og historiografiske ligheder, forskelle og udfordringer og fandt interessante fællestræk på trods af en meget stor variation i vores afhandlingsprojekter. Dette tværvidenskabelige udgangspunkt skabte grobund for både abstrakte og konkrete diskussioner, og var med til at udfordre og udvide vores opfattelser af hvad teori er og hvad det kan bruges til.
Forskarskolans skriveretreat i august 2020. Tid afsat til kun at skrive! Og så i kombination med et relevant fagligt oplæg om skriveprocesser samt mulighed for at diskutere skriveprocessen med andre doktorander og forskere fra forskarskolan. Retreatet gav fornyet energi og, måske vigtigst af alt, så resulterede det i tekst.
Disse tre eksempler opsummerer hvad forskarskolan betyder for mig; En stærk faglighed, et solidt netværk og gode kolleger/mentorer.